ETT RESULTAT av vinterens debatt er det nye lys som er satt på den norske ml-bevegelsens praksis her hjemme. Pål Steigan har naturligvis et poeng når han sier at AKP tross alt aldri drev med terror, selv i «våre mest venstristiske perioder», som han formulerer det. De var vel for norske, når alt kom til alt. Men er det nå så sikkert at AKP (ml) var så uskyldige? I Weekendavisen for 31.januar i år intervjues norsk gifte Torben Weinreich om sine 20 år som kommunist og medlem av det danske søsterpartiet KAPs ledelse:

«Paradoksalt nok var det norske AKP faktisk et skræmmebillede på, hvor galt det kunne gå for et marxistisk-leninistisk parti. Partiet var fantastisk strengt og levede i en konstant krigskommunistisk tilstand, idet de mente, at krigen var nært forestående, altså en russisk invasion og et efterfølgende sammenstød mellem Sovjet og NATO. Partiet hadde den selvopfattelse, at det i løbet av få år ville blive forbudt, fordi det ville være illegitimt fra begge supermagters synspunkt. Nordmændene praktiserede våbentræning, og i partiets skolning kunne man komme langt ud i diskussioner, jeg ikke husker fra Danmark, blandt annet om nødvendigheden af at dræbe andre mennesker. Man forudså en tilspisset, revolutionær situasjon (...). For at blive medlem skulle man derfor indse at man kunne komme til at slå ihjæl, og at det kunne ramme mennesker, som stod en nær, for eksempel ens venner eller foreldre.»