Vi bryr oss om ditt personvern

Dagbladet er en del av Aller Media, som er ansvarlig for dine data. Vi bruker dataene til å forbedre og tilpasse tjenestene, tilbudene og annonsene våre.

Les mer

Kultur

Mer
Min side Logg ut

En elskelig postmodernist

Jan Erik Vold har samlet 777 av sine dikt, skrevet gjennom 35 år, og resultatet er en overveldende leseropplevelse.

Det er en fornøjelse - ikke mindst fordi man i Norge staver fornøyelse med Y, ikke sandt? - at dykke ned i Jan Erik Volds voluminøse udvalg af sine egne digte gennem 35 år, «I Vektens tegn».

Man overvældes på det mest gennemrislende, dette er voldsom frisk poesi. Hvorfor i alverden har danske poeter (og kritikere) ikke læst mere Vold, tænker man, eller måske snarere, hvorfor er Vold ikke dansker? Vi mangler ham nemlig, i flere af hans udgaver og især i den samlede, og hvis det ikke var fordi, at han fandtes i Norge, og i enhver forstand var stærkt læselig, havde vi været nødt til at opfinde ham selv.

Revolutionerende

Det revolutionerende ved Vold er, at han er en elskelig postmodernist. Havde vi haft sådan en selv, ville det have ændret alting, kan man bilde sig selv ind, for jeg har en mistanke om, at det ikke har ændret alting i Norge, men det burde det i hvert fald have gjort. I anledning af et (i virkeligheden ikke så) simpelt digt om glæden ved at poppe popcorn i en ny digtsamling af den unge digter Christian Dorph, skrev en af Danmarks fremmeste kritikere for nylig, at det jo ikke var alting, der kunne være et digt, og ville de unge så vær'go' lade være med at lade sig inspirere af de dæmoniske tressere ('60-årene). De forbandede halvfjerdsere ('70-årene) kommer slet ikke på tale. Umiddelbart efter sad jeg med Volds digt, Det var den dagen , fra samlingen «S», 1977:

Lars Bukdahl

Lars Bukdahl er lyriker og profilert lyrikkanmelder i danske Weekendavisen. Her anmelder han Jan Erik Volds «I vektens tegn» for Dagbladet.

Min elskede

har

satt vinduet opp, hun ligger

med ryggen

til, så brun

som bare det, hun sover -

og utenfor

suser det

i trærne. Gress

hoppene

knistrer og vinden rasler

i trærne. I morgen

skal vi på båttur.

Det var nok ikke gået som et godt digt i den danske kritikers øjne, fordi det er alt for lidt af det gode. Som er alvor, eksistentialitet, billedtale, (rytmisk, musikalsk) dynamik, kompleksitet og andre modernismer. I dette digt får vi i stedet munterhed (som en anden alvor), konkretion (som en anden billedtale), sætningskløvende linietælling (3X4) (som en anden dynamik) og serialitet (som en anden kompleksitet). Og det burde vi da være blevet voksne eller barnlige nok til at kunne læse.

Japansk

I Danmark er postmodernismen delt op på den åndssvage måde, at først er der et enkelt japansk blink (Hans-Jørgen Nielsens Haiku-oversættelser 1964), så er der højavantgardistisk konkretisme og systemdigtning, så er der anarkistisk skriftdigtning, så er der bekendelse og politisk digtning med narrehattene i front, og så blev det 1980.

Vold er vild ved at bevare og holde fast i den japanske forbindelse, samtidig med at han flipper på det eksperimentelle, konkretistiske og glæder sig ved nyenkelheden og hverdagssnakksaligheden. Og kører løs med fabulerende kortprosa! Han spiser eller rettere bager alle lagkagerne fra begyndelsen af. Det kunne man jo også vælge at kalde komplekst. Fuldt glitrende står stadig de fire bøger på fire år, der demonstrativt og overgivent renfærdigt udfolder sporene i deres specificitet, koncept-kvartetten kunne kan kalde den, «fra rom til rom SAD & CRAZY», 1967, prosaer, «Mor Godhjertas glade versjon. Ja», 1968, åbenheder, «kykelipi», 1969, lege & spil, «spor, snø», 1970, minimaliteter.

Rejsedigte

Herefter hersker den modne Vold-hybrids bevægelige, selvbevidst spillende enkelhed i forskellige tonarter og indramninger, der er både indadvendte meditationer og udadvendte demonstrationer, og gudhjælpemig rejsedigte («sirkel, sirkel», 1979).

For ham betyder halvfjerdserne (70-årene) ikke en formel og kvalitativ afmatning, men giver i stedet anledning til en yderligere finpudsning af projektet, jævnfør lige præcis rejsedigterne, der også er genkendelser af det præ-, post- eller bare ikke-modernistiske i den store verden, ikke mindst Japan. Der ligger oven i købet en særdeles velgørende poetisk ukorrekthed i at skrive en forklaret digtsamling til sommeren, «S», i 1977 og politiske drille- og smædedigte i halvfemserne, «Ikke», (1993), og «Kalenderdikt», (1995), for slet ikke tale om en digtsamling om skøjteløb, «En sirkel is», der i 1994 vel var lige så corny som vores egen Jørgen Leths Sportsdigte, om primært cykelløb, var det i 1967.

De på godt og ondt yderligtgående tendenser i Vold-hybriden er på den ene side, den rene, selvopløsende tautologi og på den anden side den nøgne, selvbefamlende sentimentalitet, der er desuden mulighed for tvivlsom, aforistisk livsvisdom udstrøet med let hånd, men det er jo en lille pris at betale (tautologier elsker jeg decideret) for de raffineret let- og barfodede højdepunkter.

Mutationer

Jeg vil gerne særskilt fremhæve prosaerne i «SAD AND CRAZY» og «BusteR brenneR», (1976), hvis på enhver led utidige, hyperhumoristiske mutationer virker ultrapostmoderne i dag, det er sådan noget de alleryngste forsøger at skrive lige nu. Til syvende og sidst, Vold fylder 61 i år, er det mest velgørende ved Volds postmodernisme og postmodernismens Vold den nyhed, at det ikke er de sidste tider, heller ikke i poesien, der er en dag i dag, og der er en anden dag i morgen. 'Og så kom neste dag':

«Det ble ikke av/ noen/ båttur. Båten vi skulle/ frakte med båten (en kajakk vi hadde// padlet/ for langt) tok vi på bilen og fikk oss/ en biltur/ i steden. To ferjer kjørte vi// med (Svelvik-ferja, Bastø-ferja), to/ båter som fraktet en bil/ som fraktet en båt. Det ble en fin dag/ det rg.»

Lars Bukdahl

Jan Erik Vold

  • Født i 1939, debuterte i 1965.
  • Aktuell med samlingen «I Vektens tegn». 777 dikt fra 16 av hans tidligere samlinger.
  • Har gitt ut 17 diktsamlinger, ni essaysamlinger, seks gjendiktninger, samt redigert en rekke samleverk blant annet av Gunvor Hofmo, Ernst Orvil, Cornelis Vreeswijk og Olav H. Hauge.
  • Har på eget initiativ lansert «Poesiåret 2000». I løpet av året vil han utgi 2500 sider lyrikk.
  • Hver måned skriver Vold om poeter og dikt i Magasinet.
<B> I VOLDS VOLD:</B> Poeten Jan Erik Vold har gjennom 35 år gledet og forarget det norske folk med sine dikt.
Utforsk andre nettsteder fra Aller Media