Vi bryr oss om ditt personvern

Dagbladet er en del av Aller Media, som er ansvarlig for dine data. Vi bruker dataene til å forbedre og tilpasse tjenestene, tilbudene og annonsene våre.

Les mer

Kultur

Mer
Min side Logg ut

To dansker ute i verden

H.C. Andersen og Søren Kierkegaard. To verdensberømte dansker. Og Erling Nielsen, alle tiders dansklektor ved Universitetet i Oslo i en årrekke, uforglemmelig i sin formidling av danske forfattere. Ingen som har fulgt hans forelesninger, glemmer hans fargerike gjennomgang av språkfornyerne i dansk litteratur: fra Johannes V. Jensen til Klaus Rifbjerg. Hvem andre kunne presentere en av Danmarks store salmediktere under betegnelsen «mit store Grundtvig-show»?

I SIN BOK

«H.C. Andersen og andre danskere» (1974), trykt på dansk i Gyldendals Fakkel-serie, skriver Nielsen om livet og verket til den merkelige Andersen. På briljant vis gjør han den andre, grensesprengende danske forfatter, Søren Kierkegaard, til Andersens skygge og kaster et dermed et klargjørende lys over begge.

Ifølge Nielsen var de to hverandres kontraster. Slik har deres berømmelse gått kloden rundt; Andersen har fått «verdensry i kraft af sin høje kunst», mens Kierkegaard har «vundet navnkundighed på grund af sin ånds dybde».

NIELSEN SKRIVER

om det utbredte synspunkt at «danskene hører til de muntres brigade». Dette mener han må skyldes mangel på lesning av de danske diktere, for der er det «de melankolskes kompani, der rykker frem». Han mener at Andersen er en «af de få store undtagelser». Nielsen skriver:

«Mens Kierkegaard opsøger individet i dets isolation og konsekvent kapper forbindelsen til medmennesket, er Andersens eventyrunivers båret af et fellesskab, der strækker sig langt udover det menneskelige. Sat på en spids: Hos den ene visner det i toppen -   personlighedens tillukning og tilfrysning, hos den andre gror det i bunden -   menneskets åbenhed overfor og opgåen i natursammenhengen.»

KIERKEGAARD VAR

selv klar over dette. Nielsen siterer ham: «See, Andersen han kan fortælle Eventyret om Lykkens Galoscher - men jeg kan fortælle Eventyret om Skoen som trykker.» Kierkegaard var «voksen uden egentlig at have været barn», mens Andersen «var barn uden egentlig at blive voksen.» Men de hører likevel sammen, som litterære dobbeltgjengere. For de er begge i slekt med urdansken, skriver Nielsen. «Sagnets prins Hamlet, ironiens stamfader.»

Utforsk andre nettsteder fra Aller Media