Torspogede udgivelser?

Skal Henrik Nordbrandts digte oversættes til norsk? Randi Benedikte Brodersen er amanuensis i dansk ved Universitetet i Bergen. Hun underviser i dansk litteratur og interesser seg spesielt for moderne lyrikk, salmediktning og filmatisering av nordisk litteratur. For tiden arbeider hun på en avhandling om språklig tilpasning og språkholdninger blant dansker i Norge.

Hei, denne artikkelen er over ett år gammel og kan innholde utdatert informasjon

I mars blev Nordisk Råds Litteraturpris overrakt den danske lyriker Henrik Nordbrandt for digtsamlingen Drømmebroer fra 1998. I 1999 gik prisen til en anden dansk lyriker, Pia Tafdrup, for Dronningeporten, også fra 1998. Alene de fornemme titler lokker os jo til læsestunder... og både --Nordbrandts eller Tafdrups digte bliver også læst i Norge selv om ingen af dem er oversat til norsk. I modsætning til mange andre danske værker af fx H. C. Andersen, Inger Christensen, Tove Ditlevsen og Peter Høeg for blot at nævne en lille håndfuld navne. Atter andre værker er udkommet på dansk i Norge. Det gælder fx Benny Andersen som er en af de digtere Den norske lyrikklub har udgivet på dansk. Eksemplerne viser at tre forskellige modeller som kan bruges til formidling af nabosprogslitteratur i de tre skandinaviske lande: a) importerede originaludgaver, b) oversættelser og c) nye udgaver i original sprogdragt, fx på et norsk forlag hvis det er et dansk værk det drejer sig om. Denne sidste model ville fx en digter som Søren Ulrik Thomsen, der netop har besøgt Bergen, Oslo og Tromsø, foretrække, og der vil sandsynligvis allerede i løbet af dette år foreligge et udvalg af hans digte på dansk til udgivelse i Norge. Hvis valget falder på oversættelsesmodellen og genren er lyrik, som kan være meget vanskelig at oversætte, hvorfor så ikke lave tosprogede udgivelser med digte på originalsproget og målsproget? Så har vi som læsere mulighed for at vælge at læse digte på originalsproget, og vi kan sammenligne to sprog og måske endda lære noget af oversætterens valg. En sammenligning af digte på dansk og bokmål ville dog sandsynligvis bare vise hvor overflødig en oversættelse er. Men findes der så argumenter for at udgive oversættelser af dansk-- litteratur i Norge-? Vigtige faktorer er sikkert distribueringen og traditionen; oversat litteratur er lettere at få fat i norske boghandler end original-litteraturen der skal importeres fra Danmark, og derfor også bliver dyrere. Og desværre er der ingen stærk tradition for at sælge nabosprogslitteratur i originaludgaver andre steder end i nogle få store boghandler i universitetsbyerne. Desuden er der for forlag og boghandlere, oversættere og forfattere også nogle økonomiske interesser som nok spiller en vis rolle. En god del af den oversatte nabosprogslitteratur står i en nylig udkommen oversigt fra Nordisk Råd som hedder "En nordisk littera-turskatt. Nabolandsstøtten 25 år" (1999). Den indeholder bl.a. en liste over værker der er blevet oversat til og fra de forskellige sprog i perioden 1977-1998. Oversigten indeholder også en del titler på oversættelser af finsk, færøsk, grønlandsk og islandsk litteratur som jo for nordmænd, svenskere og danskere er fremmedsprog og derfor ikke kan læses på originalsproget af andre end nogle få specialister. Men sproglige argumenter for at oversætte dansk, norsk og svensk litteratur i nabolandene findes ikke. Sprogene er så nært beslægtede og forståelsen af skriftsprogene så god at det er aldeles unødvendigt. Den interskandinaviske sprogforståelse er dokumenteret i flere undersøgelser som giver nordmænd titlen som nordisk mester i nabosprogsforståelse. Men også danskere og svenskere kan uden særlig øvelse, men med en vis motivation, læse både hinandens og nynorsk litteratur. Men et lige så vigtigt argument for ikke at oversætte fx dansk litteratur til norsk, er at læsere med litterære interesser foretrækker den ægte vare. Er det da ikke en hån mod både læsere - og forfattere - at oversætte dansk litteratur til norsk? Skal Henrik Nordbrandts digte oversættes til norsk? Nej, hvorfor skulle de da det? Norske udgivelser med dansk indhold, plus evt. et dansk eller norsk forord eller efterskrift er den model der tager mest hensyn til både den gode nabosprogforståelse og læserens sproglige oplevelser og ønsker og som gør det enkelt at promovere og distribuere skandinavisk litteratur i nabolandene. På den måde er der ingen læserne der får deres sans for nabosprogsforståelse undervurderet eller nedvurderet, og de får den ægte vare. Så lad os håbe at både Henrik Nordbrandt og Pia Tafdrup udkommer på dansk i Norge. Det fortjener de! Og det fortjener også norske lyrikelskere!