HERLIGE KØBEN: Nordmenn har alltid reist til København for hygge. Noen tar seg litt for mye til rette. Foto: NTB Scanpix
HERLIGE KØBEN: Nordmenn har alltid reist til København for hygge. Noen tar seg litt for mye til rette. Foto: NTB ScanpixVis mer

Avis skulle vurdere maten: - Den norske hånda tar et tak i hennes høyre rumpeballe

Du trenger ikke besøke restauranten, men du må lese anmeldelsen.

De siste ukene har dere kunnet nominere ansiktspryd i kåringen «Årets bart» her på Dagbladet.no. I kveld starter vi kåringen «Årets navn».

Vi har ingen egen kåring for «Årets restaurantanmeldelse». Dessverre. For Joakim Grundahl hadde så definitivt fortjent prisen.

Vi får nøye oss med å dele ut heder og ære.

Oljemilliarder Og vi gjør ikke virkelig ære på Politiken-anmelderen hvis vi ikke gjengir ham på hans eget språk.

«Jeg så den komme. En norsk hånd, glinsende af julefedt, sneg sig ud fra mørket under bordet og hen mod servitricens højre balde.»

Her kan vi for sikkerhets skyld skyte inn at balde er rumpeball.

«Det gør han ikke, det der. Men jo. Mens hun var ved at hive oliemilliarder ud af hans kreditkort, gled hånden op på balden og gav den et klem. Hun trak rutineret et skridt til venstre, mens han grinede til sine to landsmænd, der efterhånden var skeløjede af snaps,» skriver Grundahl i anmeldelsen i Politiken.

Ett hjerte Anmelderen har jobbet i den danske avisa siden 2005, og har studert både litteraturvitenskap og moderne kultur på universitetet. Der lærte de åpenbart lite om danskebåtfulle nordmenn.

Heldigvis, kanskje.

Så sjokket ble stort da Grundahl satt på restauranten Det lille apotek i København. Avisa kaster ikke terning, men feller dom med hjerter. Opplevelsen på hovedstadens eldste restaurant endte med ett av seks mulige.
 
Og det er ikke bare på grunn av kvalmende nordmenn.

Artikkelen fortsetter under annonsen

- Horribel «Og smagen var horribel. Et syrebad med ram smag af fiskedød på dåse.»

Sjømaten falt ikke akkurat i smak.

Den firbeinte hovedretten var tydeligvis like ille:

«Svinekammen var så dehydreret, at fibrene lå som smuldret træ i en grå spånplade. Da jeg trykkede en finger ned i den, rettede bulen sig ikke ud igen. Ikke en nanometer. Der var ikke én dråbe kødsaft tilbage.»

Det er ikke ofte vi virkelig anbefaler leserne våre å gå andre steder, men Politikens restaurantanmeldelse er virkelig verdt turen:

Kun ét hjerte: Det lille Apotek bød på dehydreret svinekam, numseklem og blævrende sovs

For du kommer jo tilbake hit etterpå.